AGF’s træner Glen Riddersholm er meget tilfreds med kroatiske Dino Mikanovic og fremhæver særligt spillerens sparketeknik og hurtighed som vigtige forcer.
Inden denne sæson hentede AGF Dino Mikanokovic i Hadjuk Split, og den talentfulde højreback har fået en hel del spilletid for aarhusianerne siden hen.
Med trænerskiftet er succesen fortsat for kroaten, der har fået spilletid i tre ud af fire forårskampe. Riddersholm har da også roser til overs for Mikanovic:
– Han gør det rigtig godt og er måske den spiller, der har rykket sig allermest i positiv retning i den tid, jeg har været i klubben, siger Riddersholm til Århus Stifttidende.
Læs også: Vatsadze er ude i kulden i AGF
– Han er en fyr, vi i særlig grad har forsøgt at vise tillid her i opstarten til foråret, fordi vi har kunnet se, at han er en spiller, der rummer rigtig mange af de kvaliteter, vi i trænerstaben gerne vil se på højre back-positionen. Han er en meget dynamisk spiller med en enorm speed, ja, han er måske den hurtigste på sin position i Superligaen, og det krydrer han med skarpe indlæg og et godt spark fra distancen.
21-årige Mikanovic har kontrakt med AGF frem til sommeren 2019.