Rojo afslører: Denne holdkammerat er min chauffør

Rojo afslører: Denne holdkammerat er min chauffør

1000
0
DEL

Marcos Rojo har som mange andre stjerner og kendisser egen chauffør, men det er ikke en hvilken som helst en af slagsen. Den argentinske forsvarsspiller har en holdkammerat fra Manchester Uniteds førstehold som sin private chauffør.

Marcus Rojo har efter en skadesplaget sæson spillet sig tilbage i startopstillingen for Manchester United.

Netop grundet det voksende lazaret i De Røde Djævles lejr har manager Louis van Gaal været tvunget til at kaste den hidtil forholdsvis uprøvede højreback Guillermo Varela for løverne, og uruguayaneren har vist, at han er opgaven voksen.

De to sydamerikanere er blevet tætte venner, og nu afslører Marcos Rojo, at Varela sågar også er hans chauffør.

– Jeg er meget glad på hans vegne, da han har spillet godt, siger Rojo til MUTV.

– Det er ikke alt for længe siden, at vi mødtes, og vi er blevet kammerater. Han er også min chauffør, fastslår argentineren.

– Han kører mig til alle kampene, da vi bor tæt på hinanden. Så han har stået for al kørsel, hvilket er fint med mig.

Læs også: Inter tilbyder midtbane-mand til The Gunners

– I løbet af de sidste få måneder har vi tilbragt megen tid sammen, og vi er blevet rigtig gode venner.

– Han er en rigtig fin fyr, en stor person og en stor spiller for United, forklarer argentineren.

Marcos Rojo, Guillermo Varela og co. skal torsdag aften forsøge at slå ærkerivalerne fra Liverpool i første af to Europa League-opgør.

Læs også: Arsenal tog sejren over Hull, men det kostede dyrt

INGEN KOMMENTARER