Ryan Shawcross fortæller, hvorfor han forlod Manchester United i sin tid. Forsvarskrumtappen afslører, at det havde noget med Sir Alex Ferguson og den manglende spilletid at gøre.
Ryan Shawcross blev formet i Manchester United, men efter et lejeophold i Stoke City i 2007/2008-sæsonen valgte han at tilslutte sig The Potters på permanent basis.
Den brølstærke midtstopper havde ellers muligheden for at forlænge aftalen med Manchester United, men der var én særlig grund til, at det ikke endte sådan ud.
– Efter et par få måneder i Stoke (på lejeaftale, red.) blev jeg tilbudt en ny aftale i United, men jeg ønskede at spille, siger Shawcross ifølge The Telegraph.
– Sir Alex og jeg havde en uoverensstemmelse. Han ville have, at jeg skulle skrive under og så komme ud på en lejeaftale igen, og det tog en uge eller mere, før vi nåede til enighed.
Læs også: Benteke: Klopp ignorerer mig
– Jeg kunne sagtens have blevet og fået 150 kampe, men istedet har jeg nu fået næsten 350 kampe her (i Stoke City, red.). Jeg ønsker at slutte min karriere med over 500 kampe, og hvis jeg var blevet i United, ville det ikke være sket. Det var bare ikke mig. Bedre spillere end mig selv, såsom Gerard Pique, forlod også klubben, forklarer Shawcross videre.
Selvom Sir Alex Ferguson og Ryan Shawcross ikke var pennevenner i United-tiden, så har de den dag i dag et fornuftigt forhold til hinanden.
– Der er dog ingen problemer mellem mig og Sir Alex. Gennem årene har han været meget god ved mig. Han har sms’et mig flere gange, og han ønskede mig tillykke, da jeg fik min landsholdsdebut. Han nævnte dog intet om Zlatan, forsikrer Shawcross, som henviser til den debut, han fik mod Sverige, hvor Zlatan Ibrahimovic massakrerede briterne på egen hånd.
Ryan Shawcross har siden det permanente skifte til Stoke City i 2008 været en fast bestanddel af holdet på Britannia Stadium.