Ståle: Kæmpe forskel på Auris og Franks Brøndby

Ståle: Kæmpe forskel på Auris og Franks Brøndby

1186
0
DEL

Ståle Solbakken ser en verden til forskel på Auri Skarbalius’ Brøndby-hold og Thomas Franks ditto. Der spilles langt mere i banens længderetning nu end tidligere, mener FCK-manageren. 

F.C. København jagter deres første sejr over ærkerivalerne fra Brøndby IF i denne sæson, når løverne tager imod de blågule onsdag aften i første af to pokalsemifinaler.

Østerbrogensernes manager Ståle Solbakken føler, at marginalerne har været imod dem i de to foregående derbyer tidligere på sæsonen.

– Den ene grund er, at Santander sidst fik et rødt kort i en periode, hvor vi dominerede totalt,  men så måtte indstille os på 0-0. I den første kamp spillede vi ikke så godt, men samtidig skete det, at vi havde marginalerne imod os. I starten af kampen blev der begået et hårdt frispark mod Høgli, der kunne have givet et rødt kort til dem. Den første kamp var ikke speciel god, og den kunne have endt 0-0, men Brøndby vandt så 1-0. I andet opgør dominerede vi kraftigt i 55 minutter indtil Santander blev udvist, siger Ståle Solbakken til tipsbladet.dk.

Læs også: Agent ser Brøndby som det perfekte match for serbisk stjernefrø

Thomas Frank stod som bekendt i spidsen for de blågule i både 1-0-sejren og nulløsningen mod F.C. København tidligere på sæsonen, men nu er det Auri Skarbalius, der har overtaget tøjlerne sæsonen ud, og det kan ses på måden, spillet praktiseres på, mener Ståle Solbakken.

– De spiller meget mere direkte nu. Der er færre pasninger på holdet, og det er en mere fysisk spillestil. Det betyder ikke så meget for os, for vi tænker mest på vores eget. Vi forsøger at stille et hold, der kan præstere relationelt godt, selvom der kommer nogle udskiftninger, siger Ståle Solbakken til slut.

Aftenens pokalderby skydes i gang klokken 18:00.

Læs også: Brøndby-stopper inden derby: Jeg mangler 10-15 procent

INGEN KOMMENTARER