Liverpool tog søndags imod ærkerivalerne fra Manchester United, og det blev et opgør, der var præget af mange omstillinger og intenst spil. Analysen vil hovedsageligt dreje sig om de to holds presspil, samt hvordan de hver især greb den offensive del an med fokus på Roberto Firminos rolle.
Startopstillinger og formationer:
Liverpools presspil:
Jürgen Klopp havde valgt den sædvanlige 4-3-3/4-3-2-1 til søndagens kamp mod Manchester United, og i ægte Klopp-stil var 1. halvleg præget af et ganske effektivt presspil, der generede Uniteds ellers tålmodige opbygningsspil. Generelt set var det et boldorienteret pres, som var Liverpools udgangspunkt, hvilket den tyske manager også påpegede inden kampen.
I 1. Halvleg lod Liverpools presspil til at være todelt. Udførelsen afhang nemlig af, hvilken United-forsvarsspiller, der var i boldbesiddelse.
Nedenfor har den ene midterforsvarer Daley Blind modtaget bolden efter et kort udspil fra David de Gea. Blind kombinerer en enkelt gang med Morgan Schneiderlin, der er faldet tilbage mellem Uniteds centrale forsvarsspillere. Idet Blind modtager bolden igen, sættes han omgående under et aggressivt pres fra nærmeste Liverpool-spiller (i dette tilfælde James Milner) for således at neutralisere hans kvalitetspasninger op i banen, samt for at stoppe ham fra at blive retvendt. Derudover blokerer Roberto Firmino afleveringen på tværs af forsvarskæden (rød trekant), hvorfor bolden tvinges tilbage til de Gea, som ser sig nødsaget til at cleare bolden.
Den anden variation af Liverpools presspil så lyset, når Chris Smalling var i boldbesiddelse, hvis afleveringsevner ikke er på samme niveau som sin kollegas. Her forsøgte Liverpool så vidt muligt at tvinge Smalling ud mod højre sidelinje, men i samme ombæring blokere alle afleveringsmuligheder. Smalling udsattes dermed ikke for det samme intense pres, hvilket sandsynligvis skyldtes, at Klopp ikke på samme frygtede englænderens afleveringer og derfor ikke havde noget imod, at netop Smalling førte bolden op i banen som illustreret nedenfor.
Firmino som falsk 9’er samt flydende midtbanerotationer:
Over for Manchester Uniteds mandsopdækning virkede Firminos bevægelser ned i banen stærkt. Oftest ville Blind følge ham ned, og det udnyttede Liverpool til tider ved at lade andre spillere bevæge sig ind det efterladte rum. Særligt situationen nedenfor eksemplificerer Liverpools offensive tilgang, som desværre sås for lidt. Denne gang har Can søgt ind i mellemrummet, og det registreres ikke af United-midtbanen, hvorved Can spilles fri af Adam Lallana. Dette er variationer af Liverpool-angreb, der bestemt vil optimere spillet og på sigt bringe nye tider på Anfield Road.
Manchester Uniteds defensive organisation i 1. Halvleg:
Louis van Gaal havde valgt at sætte holdet op i en velkendt 4-3-3/4-2-3-1, men med mange forskellige variationer i den defensive fase. Holdet vekslede blandt andet mellem 4-4-2 og 4-1-4-1 afhængig af Liverpools opbygningsspil. Det skal dog påpeges, at United især i første del af kampen var særdeles mandsorienteret, hvorfor det kan svært nøjagtig af sætte formationer på.
I situationen ovenfor er United organiseret i en skævvredet 4-4-2, da Ander Herrera fra sit udgangspunkt som 10’er støtter op om Wayne Rooneys pres. Emre Can modtager bolden og sættes straks under et aggressivt pres fra Jesse Lingard. Fordi United er orienteret omkring mandsopdækningen i denne periode, følger han Can på tværs af banen, mens Herrera må korrigere og falde ned på Lingards nu forladte position.
I den efterfølgende situation falder Firmino ned i banen i hans falske 9’er-rolle med Blind i ryggen. Dette var i hovedreglen Uniteds strategi. Midtbanen var som nævnt orienteret omkring mandsopdækningen, og Blind var derfor tvunget til at følge med Firmino og hans bevægelser, når United-midtbanen var trukket væk af Liverpool-spillerne. På trods af denne risikable United-strategi formåede Liverpool aldrig helt at udnytte den plads imellem van Gaals forsvarskæde, der blev efterladt. Med en anelse hurtigere kombinationer ville Merseyside-mandskabet sagtens kunne udnytte situationer i stil med nedenstående:
United skal dog roses for den hurtige omringning af boldholderen, som besværliggør skiftet til højre side og de små kombinationer.
2.
Denne situation illustrerer yderligere et aspekt af Uniteds mandsopdækning. Mamadou Sakho fører bolden frem i banen, og det lader til, at Uniteds presspil i dette tilfælde ikke er helt afstemt. Schneiderlin tøver inden han løber op mod Sakho, som spiller bolden forbi ham til Firmino i 10’er-mellemrummet. Liverpool har dog for få spillere til at støtte op om Firmino, der presses af Blind, hvorved et ellers potentielt farligt opspil løber ud i sandet. Af billedet fremgår det desværre ikke, at Can, Lallana og Moreno alle er placeret ude ved venstefløjen. Havde blot én af disse været i inden for den røde cirkel, havde Liverpool sandsynligvis skabt en stor chance via en hurtig kombination.
Manchester Uniteds opspils/angrebsspil:
I 1. halvleg havde van Gaals tropper store problemer i det tålmodige og korte opspil, som gentagne gange blev bremset af Liverpools pres. Det skyldtes flere årsager, heriblandt Uniteds ’dobbeltkant’ på venstrefløjen (to spillere helt ude ved sidelinjen), som skaber strukturelle problemer i opspillet, idet det bliver sværere at danne pasningstrekanter, og der teoretisk kun behøves én mand til at dække to mand op. Samtidig mangler United spillere i det rødt-tegnede mellemrum, hvor der ellers er ganske meget plads.
(Gul pil indikerer ’dobbeltkanten’ og røde pile indikerer evt. bevægelser i United-opspillet)
I 2. halvleg ændredes Manchester Uniteds tilgang en anelse til det bedre, og man forsøgte i højere grad at finde Fellaini med længere bolde og derved fokusere på at vinde andenboldene. Dette var også med til at trætte og neutralisere Liverpools pres. I forlængelse heraf skiftede van Gaal også Juan Mata ind, og hans bevægelse både dybt og imellem kæderne smittede ligeledes positivt ind på United-holdet, som efter pausen kom bedre med.
Konklusion:
Selvom Manchester-holdet endte med de tre point, må det siges, at Klopps mandskab på dagen fortjente bedre. Det understregede desuden en kedelig tendens for Liverpool, der under Klopp har haft svært ved at score på deres chancer, om end der klart er positive tegninger under tyskerens ledelse. United snuppede sejren og viste sig i samme ombæring fra deres kyniske side, da Rooney scorede sejrsmålet.
