United-stjerne tilbage i træning

United-stjerne tilbage i træning

1886
0
DEL

Luke Shaw nærmer sig måske et comeback oven på sit dobbelte benbrud, som han pådrog sig tilbage i september sidste år.

Den blot 20-årige englænder har ikke spillet en kamp i snart 7 måneder, oven på det benbrud han pådrog sig i en Champions League-kamp mod PSV Eindhoven. Den tidligere Southampton-spiller havde ellers startet alle Manchester Uniteds kampe op til den forfærdelige skade.

United-manager Louis van Gaal afslørede allerede i sidste uge, at venstrebacken ville starte ud med separat træning, fordi han ikke endnu er klar til træning med bold.

At den unge landsholdsspiller er tilbage på træningsanlægget i Manchester, bekræfter Shaws spanske kollega, Juan Mata, på sin Instagram-profil.

Til et billede af de to, skrev Mata følgende:

– Min ven Luke Shaw er lige kommet ind, efter at have været ude at løbe på banen! Han kommer tættere på (et comeback, red.)

Læs også: Arsenal-talent forlænger angiveligt på ny

Selvom Shaw er tilbage i let træning, udtaler van Gaal, at United-profilen med stor sandsynlighed først kommer i kamp igen, i den kommende sæson.

Uniteds næste kamp er på søndag, hvor de møder Premier Leagues nummer to, Tottenham, ude på White Hart Lane.

Læs også: Avis: Arsenal-koryfæ står højt på Brøndbys ønskeliste over trænere

INGEN KOMMENTARER