Real Madrid-træneren Zinedine Zidane har bekræftet, at både Toni Kroos og Luka Modric er klar til at indtage banen i morgendagens Champions League-opgør imod AS Roma. Dette betyder at de to midtbanekreatører er blevet deres skader kvit.
Både Kroos og Modric var fraværende i weekendens storsejr på hele 7-1 over Celta Vigo. Kroos og Modric har kæmpet med skavanker siden de begge blev pillet ud i første halvleg af en kamp imod Espanyol for over en måned siden. Nu ser den dynamiske duo dog ud til at være klar til kamp igen.
Tyskeren og Kroaten er dog langt fra de eneste kort, Zidane har på hånden forud for Champions League-opgøret. Faktisk er alle stjernespillerne, bortset fra Karim Benzema, til rådighed for franskmanden. Gareth Bale og Marcelo gjorde comeback i weekenden, hvor Bale i øvrigt også fik scoret et mål efter mere end en måned på sidelinjen.
Den spanske hovedstadsklub skulle ikke have de store problemer med at gå videre fra denne runde. De vandt det omvendte opgør i Rom med 2-0, hvilket betyder, at morgendagens opgør på Bernabeu sandsynligvis bliver en formalitet.
Hele Real Madrids trup på 19 mand består af følgende spillere:
Målmænd:
Keylor Navas.
Kiko Casilla.
Ruben Yanez.
Forsvar:
Varane
Pepe.
Sergio Ramos.
Marcelo.
Daniel Carvajal.
Danilo.
Midtbane:
Toni Kroos.
James Rodriguez.
Gareth Bale.
Casemiro.
Mateo Kovacic.
Luka Modric.
Isco.
Angreb:
Cristiano Ronaldo.
Lucas Vazquez.
Jese.