Southamptons træner Ronald Koeman beskriver hans mandskabs præstation i 4-0-sejren over Arsenal som “perfekt” og glæder sig over at det endelig lykkedes at sikre tre point.
Koemans trup var inde i en dårlig stime med fem kampe i træk uden sejr, men takket være mål af Cuco Martina, Shane Long og Jose Fonte lykkedes det altså at sætte en stopper for de dårlige resultater.
Southampton havde overskud i kampen mod Arsenal og Koeman var meget tilfreds efter kampen:
– Det var en fantastisk præstation mod et godt Arsenal-hold. Det er en stor kompliment til spillerne, sagde hollænderen efterfølgende til BT Sport.
– Vi forårsagede en masse problemer oppe foran med Mane og Long. Det var en perfekt præstation. Normalt holder jeg mine tanker for mig selv, men nogle gange skal folk vide, hvad træneren tænker – og i dag viste alle en fantastisk tro på tingene og vi viste hvor gode vi er, når vi spiller op til vores bedste. Anden halvleg var klart bedre end første – nogle gode mål og chancer nok til at score flere.
Saints bliver på 12. pladsen i tabellen og kan bevæge sig op i den øvre halvdel med en sejr over West Ham på mandag.







