Vendsyssel har igen været en positiv overraskelse i Bet25 Ligaen, og lige nu ligger vendelboerne faktisk så godt i tabellen, at de ville rykke op i Alka Superligaen, hvis sæsonen var forbi fra i dag. Nu siger holdet så farvel til hele fire spillere.
Selvom Vendsyssel vader i succes i Bet25 Ligaen, så skal der stadig tyndes ud i truppen. I hvert fald er der ikke længere plads til fire spillere i truppen, der forlader klubben ved årsskiftet. Christian Amtoft, Zoran Vujovic og Thomas “Kuhn” Hansen får forlænget deres kontrakter, og Viktor Ahlmann bliver sendt tilbage til AaB efter et lejeophold.
– Jeg synes, at Viktor har gjort det rigtig godt, selvom han har været uheldig med en fodskade, der varede flere uger, og som har betydet, at han efter sin retur har stået bag nogle andre. Det handler især om, at holdet har været godt kørende.
– Jeg tror, at han selv er skuffet over, hvordan det er gået, men det har han ikke grund til, for han har trænet og spillet godt. Jeg er ekstremt optimistisk på hans vegne. Jeg vil ikke være utålmodig, hvis jeg var ham, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Vendsyssel og Ove Christensen er lige nu placeret på en fornem 2. plads i Bet25 Ligaen med 36 point for de første 17 kampe. Man har endda en kamp i hånden i forhold til førerholdet fra Lyngby.













