Avis: PL-storklub vil snuppe Cristiano Ronaldo

Avis: PL-storklub vil snuppe Cristiano Ronaldo

451
0
DEL
Foto: Shutterstock

Cristiano Ronaldo lader ikke til at indgå i Manchester United-manager Erik ten Hags planer for fremtiden, og det vil Chelsea forsøge at udnytte.

Det er ikke blevet til meget spilletid for 37-årige Cristiano Ronaldo i denne sæson, hvor Manchester United-manager Erik ten Hag har foretrukket andre spillere.

I den forbindelse bliver angriberen rygtet kraftigt væk fra Old Trafford, og ifølge Daily Mail kan et meget opsigtsvækkende skifte være under opsejling.

Den engelske avis skriver således, at Ronaldo er på blokken hos Premier League-rivalerne fra Chelsea.

Her er ejer Todd Boehly efter sigende meget interesseret i, at den portugisiske landsholdsstjerne skifter til London-klubben.

Faktisk skulle amerikaneren have foreslået det allerede i sommer, hvor Thomas Tuchel dog sagde nej.

Han er imidlertid blevet udskiftet med Graham Potter, som kan have en anden holdning til Ronaldo-spørgsmålet.

Cristiano Ronaldo har spillet otte Premier League-kampe for United i denne sæson, hvor det er blevet til en enkelt scoring.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER