Eriksen understreger: Vil ikke til Saudi-Arabien

Eriksen understreger: Vil ikke til Saudi-Arabien

204
0
DEL
Foto: Shutterstock

Christian Eriksen kan godt forstå, at et skifte til Saudi-Arabien kan friste nogle spillere, men selv vil han ikke til ørkenstaten, understreger han.

Christian Eriksen vil ikke skifte til den saudiarabiske liga.

En hel del spillere fra de europæiske rækker tager ellers til Saudi-Arabien for tiden, men det ønske deler 32-årige Eriksen ikke.

“Jeg har aldrig fået tilbud, og jeg har sørget for, at det aldrig er blevet opsøgt. Hvis min agent har sagt noget, har jeg altid sagt, at jeg ikke engang vil vide, hvad det er, for det er ikke noget, der interesserer mig,” forklarer han til bold.dk, som også spørger, om han kan se det ske i fremtiden.

“Nej. Jeg kan da godt se, at det kan være svært at sige nej, og det har vi også snakket om før – også i klubben for den sags skyld,” udtaler Manchester United-danskeren.

“Jeg forstår godt, at det kan være rigtig svært at sige nej, hvis man ser, hvor mange penge der er indblandet, men jeg prøver bare at undgå det helt, så jeg slet ikke får at vide, hvor meget det kunne være. Jeg skal ikke derned,” fastslår midtbanespilleren.

Eriksen har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2025.

Foto: Shutterstock

INGEN KOMMENTARER