Den brasilianske landsholdsspiller Vinicius Junior siger, at han vil blive for evigt i Real Madrid, hvor han netop har været med til at vinde Champions League.
Vinicius Junior har haft en stærk sæson i Real Madrid, hvor han har været en vigtig del af succesen i både La Liga og Champions League.
På det seneste har han dog været rygtet væk, angiveligt på grund af tilgangen af Kylian Mbappé, men brasilianeren skal ingen steder.
Vinicius Junior vil nemlig blive i Real Madrid i hele sin karriere, udtaler han.
“Jeg er meget glad her, og jeg vil blive her så længe som muligt. Forhåbentlig ser præsidenten (Florentino Perez) det her interview og giver mig en ny kontrakt,” udtaler til Relevo offensivspilleren og fortsætter:
“Jeg vil blive her for evigt, jeg kunne gøre det samme, som Toni Kroos, Luka Modric, Daniel Carvajal, Nacho. Jeg vil gøre som dem,” lyder det fra Vinicius.
Den 23-årige stjernespillers nuværende kontrakt med Real løber frem til sommeren 2027.
Foto: Shutterstock.