Brøndby kommer alligevel ikke til at hente den 31-årige FC Köln-angriber Sebastian Andersson, da parterne ikke kunne nå til enighed om et samarbejde.
For nylig begyndte der at svirre rygter om, at Brøndby var tæt på at hente den rutinerede FC Köln-angriber Sebastian Andersson, og ifølge flere medier var et lægetjek planlagt.
Men Andersson kommer ikke til Vestegnen i denne omgang, for handlen er gået i vasken.
Sådan lyder det fra FC Köln-sportsdirektør Thomas Kessler, som udtaler sig til det tyske medie Sky fredag eftermiddag.
“Vi forventer Sebastian tilbage på anlægget på lørdag. Spiller og klub er ikke blive enige,” fortæller Köln-sportsdirektøren ifølge Sky.
Brøndby må derfor fortsætte jagten på en forstærkning til angrebet, efter holdets offensiv ikke har set blændende ud i de første to Superliga-kampe.
Her er det således blot blevet til to scoringer fra de gulklædte, som befinder sig på en aktuel 9. plads.
Foto: Shutterstock.