Ifølge den spanske avis Marca, skulle Lazio have set sig varme på den 24-årige congoleser, Cédric Bakambu.
Lazio skulle endvidere have forhørt sig, om muligheden for at købe Villarreal-angriberen.
Bakambu ankom til Villarreal fra tyrkiske Bursaspor sidste sommer for en overgangssum på lidt over 50 millioner kroner, og har siden da imponeret stort.
Læs også: Medie: Juventus har ny Dortmund-spiller i kikkerten
Trods 17 mål, samt 4 assists, i 39 kampe i denne sæson, er de flestes bekendtskab til congoleseren begrænset, men Lazio ser angiveligt potentiale i angriberen. Også selveste FC Barcelona, som Bakambu scorede imod i seneste La Liga-runde, har været meldt interesserede.
Læs også: Avis: Rodgers klar i PL-klub til sommer
Villarreal ligger lige nu på en fjerdeplads i La Liga, hvilket giver adgang til Champions League-kvalifikation. Skulle Bakambu skifte til Lazio til sommer, ville han højest sandsynligt ikke komme til at spille europæisk, da klubben fra den blå ende af Rom, ligger på en ottendeplads i Serie A. Lazio har 13 points op til Inter, som har den femte, og sidste Europa-kvalificerende plads.