Paris Saint-Germain overvejer efter sigende at sælge superstjernen Neymar til sommer, og Chelsea er efter sigende i overvejelser om at hente ham.
Neymar har muligvis spillet sin sidste kamp for Paris Saint-Germain.
Den brasilianske landsholdsstjerne er ude for sæsonen med en alvorlig ankelskade, og spørgsmålet er derfor, om han nogensinde kommer i aktion for Ligue 1-giganten igen.
Mirror skriver nemlig, at PSG i øjeblikket overvejer, om de skal sælge den 31-årige kantspiller til sommer, hvor transfervinduet åbner igen.
Neymar har tidligere været rygtet væk fra den franske topklub, og ifølge den engelske avis kommer han ikke til at mangle bejlere.
Han skulle således være et interessant emne for Chelsea, og han skulle desuden være på blokken i mindst én anden unavngiven Premier League-klub.
Neymar står samlet set noteret for 173 kampe for PSG, hvor han har leveret 118 kasser og 77 assists.
Hans kontrakt med klubben udløber i sommeren 2025.
Foto: Shutterstock.