Medie: Engelsk storklub vil have Jesper Lindstrøm

Medie: Engelsk storklub vil have Jesper Lindstrøm

366
0
DEL
Foto: Shutterstock

Liverpool er ude efter den danske landsholdsspiller Jesper Lindstrøm, som har været igennem en stor udvikling i Eintracht Frankfurt. Det melder Tipsbladet.

Tilbage i sommeren 2021 rykkede Jesper Lindstrøm fra Brøndby til Eintracht Frankfurt i den tyske Bundesliga, og det skifte har været en stor succes.

Offensivspilleren er således blevet fast mand for tyskerne, og han er også blevet en fast bestanddel af det danske landshold under Kasper Hjulmand.

Og nu kan Lindstrøm havne i én af verdens største klubber, for Liverpool er nemlig interesserede i at gafle ham.

Det skriver Tipsbladet.

Ifølge mediet er den 22-årige Frankfurt-profil på blokken hos Jürgen Klopp og co., som har sendt en føler ud med henblik på en mulig transfer.

Også Serie A-storklubben Napoli skulle være ude efter Lindstrøm, som har kontrakt med Frankfurt frem til sommeren 2026.

Danskeren står alt i alt noteret for 61 kampe, 13 mål og 11 assists for den tyske traditionsklub.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER