Lionel Messi vil efter sigende acceptere et tilbud om at spille for Al-Hilal i den kommende sæson, og han ser dermed ud til at rykke til Saudi-Arabien.
Til sommer har 35-årige Lionel Messi kontraktudløb med Paris Saint-Germain, og meget tyder på, at han er en færdig mand i klubben til den tid.
I den sammenhæng florerer der adskillige rygter om argentinerens fremtid, og han nævnes i forbindelse med klubber som FC Barcelona, Inter Miami og Al-Hilal.
Og nu melder El Chiringuito så, at Messi er villig til at acceptere et tilbud fra én af de tre.
Det drejer sig om saudiarabiske Al-Hilal, som Messi skulle være villig til at skifte til efter sæsonen.
PSG-stjernen kommer dermed til at spille i samme liga som Cristiano Ronaldo, der spiller for Al Nassr.
Lionel Messi har samlet set spillet 37 kampe for PSG i denne sæson.
Foto: Shutterstock.