Brentford har forlænget kontrakten med Mathias “Zanka” Jørgensen, så den nye aftale løber frem til sommeren 2025. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Om mindre end to måneder stod Mathias “Zanka” Jørgensen til at have kontraktudløb med Brentford, men det er der lavet om på nu.
Brentford bekræfter således på sin hjemmeside mandag, at den 33-årige midtstopper har forlænget sin aftale med London-klubben.
Parterne har nu papir på hinanden frem til sommeren 2025, og forlængelsen glæder manager Thomas Frank.
“Jeg er meget glad for, at vi har Zanka med os i yderligere to år,” udtaler den danske manager ifølge Brentfords hjemmeside og fortsætter:
“I løbet af de seneste to år har jeg nydt at arbejde med Zanka, og jeg glæder mig over at have ham med på næste del af vores rejse,” lyder det fra danske Thomas Frank.
Zanka har været i Brentford siden september 2021.
Foto: Shutterstock.