Normalt er det ikke ligefrem en sammenligning, der vil sige de fleste noget, hvis man sammenligner Philippe Mexes fra AC Milan med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Men det er tilfældet nu, efter at Milan-profilen lavede et supermål tidligere i 2015.
Den såkaldte Pukas-award uddeles hvert år i forbindelse med Ballon d’Or showet, og i år er Philippe Mexes’ mål i sommers en stærk kandidat til at vinde prisen, og nu vejes Milan-forsvarens mål op i mod Messi og Ronaldos mål.
– Som forsvarsspiller ville det være en stor pris for mig. Jeg er træt af ikke at spille med om trofæer, og derfor ville det være en ære for mig. Jeg tænker dog ikke over sammenligningen med Messi og Ronaldo, men de er to spillere, der kan lave sådanne spektakulære ting, fortæller Mexes.
– Der er også blevet scoret andre flotte mål, blandt andet i Tyskland af Marcel Ndjeng. Alle ti mål der er nomineret er uden tvivl også de bedste mål, så nu må vi se. Som sagt ville det være en stor ære for mig at vinde en individuel pris, når jeg ikke vinder trofæer med Milan.
Ballon d’Or-showet bliver afholdt engang i januar, hvor Pukas-prisen også skal uddeles, og her kunne Philippe Mexes godt gå hen at vinde.








