Vejle forpassede i dag muligheden for at skabe et afgørende hul ned til Silkeborg i toppen af tabellen, da de tog hold i dag tørnede sammen i Vejle. Gæsterne kom med stor gejst og fik en tiltrængt sejr på 3-1.
Vejle kunne i dag have taget et stort skridt i den rigtige retning mod målet om oprykning til Superligaen, da holdet på hjemmebane tog i mod Silkeborg. Gæsterne ville det dog anderledes, og kunne tage fra Vejle med en 3-1 sejr i bagagen, og det ærgrer cheftræneren hos vejlegenserne.
– Efter sådan et nederlag står man med en tom fornemmelse, men vi må forsøge at holde fast i nogle positive tanker. Silkeborg kommer med en masser power og fysik og dominerer, så længe de har energi.
– Vi lykkes i perioder med vores grundspil, men vi får ikke noget slutprodukt i form af scoring, siger han til Vejles hjemmeside.
Med nederlaget går Vejle på vinterferie på fjerpladsen i Bet25 Ligaen. Holdet kan dog stadig nå at rykke op i Alka Superligaen, da der er hele tre oprykkere i år.









