Cristiano Ronaldo har hyret en bodyguard til sin mor af hensyn til hendes sikkerhed. Det tilfredsstiller dog ikke moren Maria Dolores.
Cristiano Ronaldo er bekymret for sin mor, og derfor har han hyret en bodyguard for at beskytte hende. Meget betænksomt af verdensstjernen, men ifølge hans mor er det også lidt for betænksomt, for hun behøver slet ikke at have en bodyguard til at beskytte sig.
Det fortæller hun nu til engelsk medie, oplyser tribalfootball.com.
– Når jeg er ude i byen, synes Ronaldo, at en mor skal være beskyttet, men jeg behøver ikke at rende rundt sådan her længere (med en bodyguard, red.).
– Jeg er glad, og jeg føler ikke behov for at have en bodyguard rendende efter mig. Jeg lever meget fredfyldt.
– Når jeg er med Cristiano, føler jeg mig mere bange, men det har aldrig irriteret mig, afslutter Maria Dolores.