Shelvey om Benitez’ træning: Som at gå i skole

Shelvey om Benitez’ træning: Som at gå i skole

818
0
DEL

Rafael Benitez har overtaget roret i nedrykningstruede Newcastle. Hans måde at træne på minder Jonjo Shelvey om at gå i skole. 

Rafael Benitez fik sparket i Real Madrid i januar måned, men blot to måneder senere står han i Newcastle og skal forsøge at redde klubben fra nedrykning.

Han er kommet til klubben med en, ifølge Shelvey, noget alternativ træningsmetode. I hvert fald minder den midtbanespilleren om at gå i skole igen, fortæller han nu til BBC.

– Man bliver altid overvåget. Det føles som om, man er til eksamen. Alle vil gerne imponere og har mere travlt end normalt. Men sådan er det i fodbold. Man er nødt til at vise, hvad man kan, forklarer Shelvey og fortsætter:

–  Når en ny manager kommer ind, er det ligesom at begynde i skole igen. Folk lytter til, hvad Rafa siger. Hans meritter taler for sig selv. Landskampspausen bliver en god mulighed for at give den en skalle. Vi har ikke haft så meget tid med ham, fordi alt har været lidt presset, afslutter den tidligere Swansea-spiller.

Newcastle ligger lige nu næstsidst i Premier League med tre point op til den gode side af stregen.

INGEN KOMMENTARER