Sviatchenko overrasket over pris

Sviatchenko overrasket over pris

911
0
DEL

Erik Sviatchenko blev i går kåret til Årets Superligaspiller 2015, hvilket kom bag på den 24-årige forsvarsspiller. 

Erik Sviatchenko blev til Dansk Fodbold Award 2016 kåret som Årets Superligaspiller igennem år 2015 for sine bedrifter i FC Midtjylland. Både han og holdet har haft et helt forrygende år, og derfor blev det belønnet.

Den nu forhenværende FC Midtjylland-spiller var glad og stolt over prisen, men han havde ikke set den komme, at han ville vinde prisen:

– Jeg havde ikke forventet at vinde den. Jeg var bare stolt over at være nomineret og vidste godt, jeg har haft et rigtig godt 2015, men selvom jeg har fint med selvtillid, havde jeg ikke regnet med det, siger Celtic-spilleren til bold.dk og uddyber:

– Det er nok prikken over i’et efter et super år. Det er stort at få personlig hæder til et så stort arrangement, som Fodbold Awards er. Jeg er rigtig, rigtig stolt af at være blandt aftenens mange vindere.

– I sådan en pris ligger der en masse mennesker, som har støttet mig. Min familie og mine kollegaer i FC Midtjylland, som jeg har været i i 10 år. Det er ikke individualisten, der skaber holdet, men holdet der skaber individualisten, og det er jeg et godt eksempel på, afslutter Erik Sviatchenko.

Han var også nomineret til Årets Mål, men den hæder løb Morten Nordstrand med.

INGEN KOMMENTARER