Tysk landsholdsspiller: Kan godt overveje Liverpool-skifte

Tysk landsholdsspiller: Kan godt overveje Liverpool-skifte

1288
0
DEL

Den tyske venstreback, Jonas Hector, kan godt overveje et Liverpool-skifte, hvis Jürgen Klopp giver ham opkaldet.

Jonas Hector har været eminent for FC Köln i Bundesligaen, og hans pragtpræstationer har da også medført en plads som fast figur på det tyske landshold. Hector er ligeledes blevet rygtet til adskillige klubber, herunder Liverpool, hvr Jürgen Klopp er træner.

Hidtil har 25-årige Hectors gode form givet ham ti kampe for det tyske landshold, og de kraftigste rygter går derfor på en Klopp-opringning inden for den nærmeste fremtid. Skulle dét blive tilfældet, så er spilleren åben overfor en engelsk tilværelse under den tidligere Borussia Dortmund-træner, Jürgen Klopp.

– Hvis jeg fik opkaldet, så ville jeg klart overveje det (Liverpool-skiftet, red.), forklarer Hector i et interview med EuroSport, og fortsætter:

– Du skal altid overveje, om du er klar til at tage det næste skridt, men det er ikke noget, jeg tænker på, lige for øjeblikket.

Venstrebacken fastslår ligeledes, at tankerne – for nu – ligger på sin tilværelse i det vest-tyske.

– Jeg føler, at det vi har at gøre med i FC Köln er nok. Jeg har også landsholdet, og en stor turnering dér, som jeg skal tænke over, afslutter Hector.

Jonas Hector er udset som en erstatning for Alberto Moreno, der grundet sin for offensive spillestil angiveligt ikke har imponeret Jürgen Klopp, der kan udse Hector som en lidt mere defensiv erstatning, når sommertransfervinduet åbner.

INGEN KOMMENTARER