Wolfsburg-boss: United var ikke gode nok

Wolfsburg-boss: United var ikke gode nok

947
0
DEL

Wolfsburg vandt i går med 3-2 over Manchester United, og det betød, at tyskerne sammen med PSV Eindhoven spillede sig videre til ottendedelsfinalerne i Champions League på bekostning af netop United.

Det er ikke ligefrem fordi, at Manchester United har imponeret i denne sæson, og til trods for at holdet er placeret i toppen af Premier League, så har holdet haft sine problemer. I går røg man ud af Champions League, og Wolfsburgs sportsdirektør, Klaus Allofs er ikke ligefrem imponeret over englændernes præstation.

– I begyndelsen af sæsonen troede alle, at Manchester United havde et hold med gode muligheder. Men de sidste par uger har vist, at United ikke er stærke endnu, det er derfor vi var klare over vores chancer til kampen, fortalte han ifølge Goal.com.

– Vi så i det i den første kamp. Vi tabte, men det var meget tæt. De har et stort navn, og selvfølgelig er det specielt at eliminere dem fra gruppefasen, fortalte han slutteligt.

Manchester United skal i stedet ud og spille Europa League, mens Wolfsburg kan glæde sig over, at holdet som minimum får to yderligere kampe i den fornemmeste turnering over dem alle.

INGEN KOMMENTARER