Tirsdag aften scorede Christian Eriksen sit mål nummer 38 for det danske landshold, og Brentford-spilleren overhaler dermed Michael Laudrup.
30-årige Christian Eriksen gjorde lørdag comeback på landsholdet, da han blev skiftet ind testkampen mod Holland, som Danmark tabte med 4-2.
Her skulle midtbanespilleren ikke bruge mere end to minutter, før han havde scoret og samtidig understreget, at han er tilbage efter sine hjerteproblemer.
Målet var Eriksens 37. på det danske landshold, og det sendte ham op på siden af Michael Laudrup over de spillere, der har nettet flest gange for Danmark.
Tirsdag aften rykkede Brentford-profilen dog endnu et skridt op af rangstigen, da han leverede sin 38. scoring mod Serbien.
Christian Eriksen overhaler dermed Michael Laudrup og rykker op på siden af Preben Elkjær, som dog har spillet væsentligt færre kampe.
Eriksen får måske mulighed for at kravle endnu højere op på listen, når det danske landshold skal til VM i Qatar.
Foto: Shutterstock.