Andreas Christensen og Chelsea er CL-vindere

Andreas Christensen og Chelsea er CL-vindere

877
0
DEL

Andreas Christensen og Chelsea kan nu kalde sig Champions League-mestre efter en solid 1-0-sejr over Manchester City. 

Den danske landsholdsstopper Andreas Christensen startede på bænken, da Chelsea og Manchester City tørnede sammen i dette års udgave af Champions League-finalen.

Danskeren kom dog ind en håndfuld minutter før pausen, da bundrutinerede Thiago Silva måtte forlade banen.

Kort tid efter danskerens indskiftning scorede tyske Kai Havertz opgørets eneste mål, som sikrede The Blues Champions League-titlen.

Det ender derfor med at blive en særdeles godkendt sæson for Chelsea, som er blomstret op efter ansættelsen af Thomas Tuchel som ny manager.

London-mandskabet tabte godt nok FA Cup-finalen til Leicester, men tager en 4. plads i Premier League og en CL-titel efter en blandet sæson.

Helt så stærke var Ole Gunnar Solskjær og Manchester United dog ikke i Europa League-finalen, hvor de skulle møde Villarreal.

Her triumferede Unai Emery og co. efter en lang straffesparkskonkurrence, som endte med et mislykket David de Gea-forsøg.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER