Divisionsforeningen: Ingen udefans til danske derbyer

Divisionsforeningen: Ingen udefans til danske derbyer

268
0
DEL
Foto: Shutterstock

Efter flere episoder med uroligheder har Divisionsforeningen besluttet, at de næste to lokalopgør mellem FC København og Brøndby bliver uden udefans.

Brøndby og FC København er kendt for at tørne sammen i intense kampe, hvor der ikke bare bliver gået til stålet på banen, men også på tribunerne.

Det har tidligere ført til flere uheldige episoder med uroligheder, og derfor har Københavns Politi anmodet om en konkret løsning, der ikke involverer udefans.

Divisionsforeningen meddeler onsdag i en pressemeddelelse, at man har valgt at acceptere anmodningen, og de næste to derbyer bliver derfor ikke med udefans på lægterne.

Løsningen er del af en ny sikkerhedspakke, der blandt andet også indeholder skærpede sanktioner mod de tilskuere, der ikke kan overholde reglerne på stadion.

FC København befinder sig i skrivende stund på førstepladsen i Superligaen, mens de forsvarende mestre fra Brøndby ligger nummer tre.

Foto: Shutterstock

INGEN KOMMENTARER