Strålede i startdebut: Eriksen kåret til banens bedste

Strålede i startdebut: Eriksen kåret til banens bedste

544
0
DEL
Foto: Shutterstock

Danske Christian Eriksen fik lørdag sin startdebut for Premier League-klubben Brentford, og BBC’s læsere valgte ham til kampens spiller.

I sommer kollapsede den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen i EM-kampen mod Finland, men nu er kreatøren tilbage i europæisk topfodbold.

Han har skrevet kontrakt med danskerklubben Brentford, der spiller i Premier League, og her fik 30-årige Eriksen sin startdebut lørdag.

Det skulle vise sig at blive med stor succes, idet midtbanespilleren leverede en stærk indsats i holdets vigtige 3-1-sejr over Norwich.

Det blev hverken til mål eller assists fra den tidligere Inter-spiller, men danskerens præstation imponerede alligevel BBC’s læsere i en sådan grad, at de kårede ham til kampens bedste spiller.

Christian Eriksen blev vurderet til en rating på 9,25 af mediets læsere, og det var det højeste af samtlige spillere.

Brentford med Thomas Frank ved roret indtager i skrivende stund en 15. plads i den bedste engelske række.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER