Officielt: Jonas Lössl har forlænget med FCM

Officielt: Jonas Lössl har forlænget med FCM

320
0
DEL
Foto: Shutterstock

FC Midtjylland har forlænget kontrakten med den 34-årige keeper Jonas Lössl, så parterne nu har papir på hinanden helt frem til sommeren 2026.

For et par år siden hentede FC Midtjylland en gammel kending hjem i form af Jonas Lössl, som blev bragt til klubben fra Everton.

Efterhånden har keeperen etableret sig som en vigtig spiller i Superliga-klubben, og nu har han sat sin underskrift på en kontraktforlængelse.

Det meddeler FCM på sin hjemmeside, og forlængelsen glæder sportschef Svend Graversen.

“Vi er stolte over, at Jonas har valgt at dedikere sin fremtid til Midtjylland, og det er en indikation på, at vi har nogle gode ting kørende og kan tilbyde spændende perspektiver for vores spillere,” siger Graversen ifølge fcm.dk.

Også den 34-årige hovedperson er glad for den nye kontrakt, der gælder til 2026.

“Jeg er bare glad for at være her. Det er rimelig simpelt,” lyder det blandt andet fra Jonas Lössl.

Målmanden står samlet set noteret for 189 kampe i FCM-trøjen.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER