Spurs holder øje med talentfuld angriber

Spurs holder øje med talentfuld angriber

1653
0
DEL

Den engelske topklub har fundet endnu en angriber, som de vil snuppe for øjnene af de tilskuende klubber.

20 år gammel. 54 kampe og 20 mål siden sin ankomst. 33 kampe og 11 mål i den indeværende sæson. Det er de tal, Anwar El-Ghazi har fået på sig i sin nu anden sæson for den hollandske topklub, Ajax Amsterdam.

Det er derfor heller ikke uden grund, at spilleren rygtes til Chelsea, Liverpool og kraftigt til AC Milan. Men nu har endnu en engelsk klub meldt sig på banen: Tottenham Hotspur.

På trods af Harry Kanes suverænitet foran mål, mangler man altså fortsat en kynisk angriber i fraværet af den engelske topangriber, og her har man altså fået øje på El-Ghazi, som klubben ifølge Sunday Mirror har holdt øje med siden starten af denne sæson, hvor han har vist meget lovende takter for danskerklubben, der har skabt spillere som Luis Suárez og danske Christian Eriksen, hvoraf sidstnævnte er at finde i Tottenham, mens Suárez tørner ud i Barcelona.

Skulle Spurs altså ende med at gå efter El-Ghazi, vil de møde skarp modstand af AC Milan, der er i mangel af kynisme, hvorfor den italienske topklub indtager en sjetteplads i ligaen, og samtidigt ikke har vundet de sidste fire kampe i Serie A; heraf er tre endt i uafgjort, mens én er tabt.

Spurs skal kaste 12 millioner engelske pund efter talentet, som har tre år tilbage på sin kontrakt med Ajax, der har hjemme i Amsterdam ArenA, hvis navn snart vil ændres til Cruyff Arena, for at ære den afdøde fodboldspiller og -træner, Johan Cruyff.

INGEN KOMMENTARER