FC Astana har været en positiv overraskelse på hjemmebane indtil videre i denne sæson. I dag fik holdet så endnu et stort resultat, da man formåede at spille 2-2 mod Benfica.
Det kan godt være, at de færreste havde troet på det, men FC Astana har formået at tage point på hjemmebane mod både Atletico Madrid og nu også Benfica. I dag spillede hjemmeholdet 2-2 mod Benfica i en meget underholdende kamp.
Hjemmeholdet begyndte kampen bedst og allerede efter små 20 minutters spil bragte Astana sig foran med 1-0 til stor overraskelse for Benfica-spillerne, der slet ikke lignede et hold, der havde forberedt sig på at blive blæst ud af banen fra start.
Astana fortsatte dominansen og efter en halv times spil blev føringen udbygget til 2-0 til stor ærgrelse for udeholdet, der nu havde meget lang vej til sejren.
Heldigvis for gæsterne udnyttede de en fejl i hjemmeholdets forsvar, og så stod der pludselig ud af ingenting 2-1.
Den føring holdt længe inde i 2. halvleg og hjemmeholdet fik mere og mere tro på, at sensationen lå forude. Desværre for kasakhstanerne ville specielt en Benfica-spiller det anderledes. Jimenez dukkede endnu engang op og gjorde sig selv til dobbeltmålscorer, og så stod der 2-2 efter 77 minutter.
Kampen bølgede herefter frem og tilbage, men ingen af holdene kunne komme frem til de helt afgørende chancer, og så endte det hele i en remis med et 2-2 resultat.










