Premier League-storklubben Arsenal er i dialog med ukrainske Mykhaylo Mudryk, som har et prisskilt på i omegnen af 744 millioner danske kroner.
Henover sommeren blev en lang række klubber sat i forbindelse med 21-årige Mykhaylo Mudryk, som har gang i en stærk sæson for Shakhtar Donetsk.
Blandt de interesserede klubber var Arsenal, Manchester United. Brentford og Everton, og førstnævnte er stadig ude efter den unge ukrainer, selvom han ikke er billig.
The Athletic-journalisten David Ornstein melder således, at Arsenal er i dialog med den ukrainske landsholdsspiller.
The Gunners har efter sigende Mudryk som et prioriteret transfermål, og der skulle være en ganske fin chance for, at handlen bliver en realitet.
I denne sæson har Mykhaylo Mudryk samlet set spillet 18 kampe for Shakhtar Donetsk, hvor det er blevet til ti scoringer og otte oplæg til mål.
Den unge kantspiller har en kontrakt med klubben, der løber frem til udgangen af 2026.
Foto: Shutterstock.